Velkommen
Udstillinger
nye malerier
tidligere malerier
Kalender
Kort og Kontakt



Velkommen til Galleri LeArt

 Galleriet slog første gang dørerne op i januar 2011. Det holder til i kælderen under et gammelt højt bindingsværkshus fra 1700- tallet og ligger midt i den gamle bydel i Middelfart overfor kirken og med udsigt til havnen og Lillebælt fra galleriets vinduer. I de tilstødende gader ligger de gamle fiskerhuse, hvor bl.a marsvinjægerne boede i sin tid. Galleriets nabo er Middelfart Museum og skråt overfor ligger Henner Friisers hus - ligeledes museum og Middelfarts ældste bygning fra 1500- tallet. 

Galleriet består af et atelier og et udstillingslokale. Her udstilles egne værker samt keramik af Kis Andersen .  

I foråret 2011 blev jeg antaget på 3 forskellige censurerede udstillinger ; Hillerød Kunstforenings censurerede forårsudstilling ( hvor jeg var så heldig vinde publikumsprisen), Ålborg Kultur-og Kongress Centers censurerede udstilling ifb. Forårsmessen og Tranum Strandgaards censurerede udstilling 2011.

  

 Som baggrund er jeg selvlært, men har taget undervisning på bl.a. Paddington Art School i Sydney, Engelsholm Kunsthøjskole, diverse malekurser og i 2007 en 5 ugers studietur til Italien.Har udstillet i adskillige kunstforeninger, diverse kunstmesser,  gallerier og fællesudstillinger.
 

 


  
Galleriet har åbent tors. og fre. 11-17 og lørdag 11-15
eller efter aftale.

Venlige hilsener
Gitte Lea Andersen